Facebook-svindel

Facebook Marketplace-svindel

Facebook Marketplace er blevet et af de mest populære steder i Danmark at købe og sælge brugte varer. Hver dag bliver der handlet alt fra mobiltelefoner og cykler til møbler, sommerhuse og koncertbilletter.

Desværre har Marketplace også udviklet sig til et af de steder, hvor mange danskere bliver udsat for svindel. Problemet er, at Facebook gør det nemt at oprette annoncer, kommunikere direkte med potentielle købere og opbygge tillid gennem profiler og beskeder. Det udnytter svindlerne.

Når først pengene er sendt, er de i mange tilfælde tabt.

Sådan foregår Marketplace-svindel

Den klassiske form for Marketplace-svindel starter med en annonce på en attraktiv vare. Svindleren finder ofte billeder fra en ægte annonce på DBA, Gul og Gratis eller en tidligere Marketplace-annonce. Herefter opretter svindleren sin egen annonce med de samme billeder og en beskrivelse, som ser troværdig ud.

For at få mange henvendelser bliver prisen typisk sat lidt lavere end markedsprisen. Ikke så lav at annoncen virker åbenlyst falsk, men lav nok til at skabe interesse. Svindleren vil gerne have køberen til at føle, at der er tale om en god handel, som man skal slå til på hurtigt.

Når en interesseret køber skriver til sælgeren, forsøger svindleren at opbygge tillid. Samtalen virker ofte helt normal. Sælgeren svarer hurtigt, virker venlig og kommer måske med forklaringer på, hvorfor varen skal sælges.

Målet er at få køberen til at betale, før varen er modtaget. Det kan være med bankoverførsel, et falsk betalingslink eller en MobilePay-betaling til en person, som ikke passer med sælgerens navn. Når betalingen er gennemført, stopper kontakten typisk. Varen bliver aldrig sendt, og annoncen forsvinder ofte kort tid efter.

De mest almindelige former for Marketplace-svindel

Selvom mange tænker på brugte varer, findes der flere forskellige typer svindel på Marketplace. Fælles for dem er, at svindleren bruger Facebooks tillidsfulde ramme til at få handlen til at virke tryg.

Brugte varer

Den mest almindelige svindel handler om varer, som aldrig bliver sendt. Det er ofte populære produkter med høj værdi og stor efterspørgsel. Eksempler kan være iPhones, PlayStation-konsoller, Nintendo Switch, designer-tasker, robotplæneklippere, elcykler og værktøj.

Jo lettere varen er at sælge, desto mere interessant er den for svindlerne. En populær vare til en lidt for god pris kan hurtigt få mange købere til at skrive.

Sommerhusudlejning

Nogle svindlere annoncerer sommerhuse eller ferieboliger, som de ikke ejer. Billederne er ofte kopieret fra rigtige annoncer, og teksten kan være skrevet, så boligen virker personlig og troværdig.

Når lejen eller depositummet er betalt, opdager offeret først problemet senere. I nogle tilfælde sker det først ved ankomst, hvor boligen enten ikke findes, allerede er udlejet eller slet ikke har noget med svindleren at gøre.

Billetter

Billetter til koncerter, festivaler og sportsbegivenheder er også populære blandt svindlere. Køberen modtager enten ingen billet eller en kopi af en billet, som er blevet solgt til flere personer.

Problemet opdages ofte først ved indgangen til arrangementet. På det tidspunkt er sælgeren væk, og pengene er som regel svære at få tilbage.

Falske betalings- og fragtløsninger

I nogle tilfælde sender svindleren et link og forklarer, at betalingen eller fragten skal håndteres gennem en særlig løsning. Det kan se ud som om, linket kommer fra Facebook, et fragtfirma eller en betalingsudbyder.

Linket fører i virkeligheden til en falsk hjemmeside, som forsøger at stjæle kortoplysninger, MitID-oplysninger eller andre personlige oplysninger.

De vigtigste regler

Der findes ingen garanti mod svindel, men nogle få regler reducerer risikoen betydeligt. Den vigtigste regel er, at du så vidt muligt bør møde sælgeren fysisk og se varen, før du betaler.

Hvis du betaler med MobilePay, bør navnet på modtageren stemme overens med navnet på sælgeren. Hvis sælgeren kommer med forklaringer om, at pengene skal sendes til en ægtefælle, en ven, et familiemedlem eller en anden person, bør alarmklokkerne ringe.

• Betal helst med MobilePay, når du står sammen med sælger.
• Navnet på MobilePay skal matche sælgerens navn.
• Accepter aldrig forklaringer på, hvorfor pengene skal sendes til en anden person.
• Mød sælger fysisk og se varen, før du betaler.
• Klik aldrig på betalingslinks sendt af sælgeren.
• Stol aldrig på billeder af kvitteringer, fragtlabels eller bankoverførsler.
• Vær skeptisk overfor priser, som virker for gode til at være sande.

Du bør også være skeptisk overfor billeder af kvitteringer, fragtlabels og bankoverførsler. Sådanne billeder er lette at forfalske og beviser ikke, at varen eksisterer, eller at den er sendt.

Organiseret kriminalitet

Mange forestiller sig en enkelt person, som sidder hjemme foran computeren og opretter falske annoncer. Virkeligheden kan være langt mere omfattende.

I nogle sager er der tale om organiserede grupper, som systematisk arbejder med at oprette annoncer, besvare beskeder og modtage betalinger fra ofrene. Én person står måske for annoncerne, mens en anden håndterer kommunikationen med køberne. Pengene flyttes derefter videre gennem forskellige konti for at gøre det vanskeligere at følge pengesporet.

Svindleren kan befinde sig i Danmark, men kan også sidde i udlandet. Det gør efterforskningen vanskelig og betyder, at mange sager aldrig bliver opklaret.

Det er en af grundene til, at forebyggelse er så vigtig. Når pengene først er sendt, kan det være meget svært at få dem tilbage.

Muldyrsvindel på Marketplace

Når du sender penge til en svindler på Facebook Marketplace, er det ikke sikkert, at pengene går direkte til personen bag svindlen. I mange tilfælde bliver pengene sendt til et såkaldt muldyr.

Et muldyr er en person, som modtager penge på vegne af svindlerne og derefter sender dem videre. Nogle muldyr ved udmærket, hvad de hjælper med. Andre er blevet narret til at tro, at de udfører et legitimt arbejde eller hjælper en anden person.

For køberen betyder det, at navnet på MobilePay eller bankkontoen ikke nødvendigvis fortæller noget om, hvem der står bag svindlen. Selv hvis politiet identificerer personen, som har modtaget pengene, kan vedkommende blot være et mellemled.

Derfor bør du være ekstra opmærksom, hvis sælgeren kommer med forklaringer på, hvorfor pengene skal sendes til en anden person. Forklaringer som “det er min kones konto”, “det er min brors MobilePay” eller “jeg bruger en vens konto” bør få alarmklokkerne til at ringe.

Du bør heller aldrig selv stille din bankkonto eller dit MobilePay til rådighed for andre. Hvis pengene stammer fra svindel, kan du risikere at blive involveret i sagen og få alvorlige problemer.

Dine penge er næsten altid tabt

Mange tror, at pengene automatisk kommer tilbage, hvis svindleren bliver fanget. Sådan fungerer det sjældent i praksis.

Når pengene først er sendt, er det ofte meget svært at få dem tilbage. Selv hvis politiet identificerer og dømmer svindleren, får du ikke automatisk dine penge tilbage. Du skal som udgangspunkt selv forsøge at få pengene inddrevet.

Det sker typisk gennem fogedretten. Hvis svindleren ikke har penge eller værdier, kan det være umuligt at få erstatning, selvom du har fået medhold.

Derfor handler beskyttelse mod Marketplace-svindel først og fremmest om at undgå at blive snydt. Det er langt lettere at stoppe op før betalingen end at få pengene tilbage bagefter.

Test en Marketplace-handel

Før du sender penge, bør du stille dig selv nogle spørgsmål. Jo flere advarselstegn du kan genkende, desto større er risikoen for svindel.

Anmeld svindel til politiet

Hvis du mener, at du er blevet udsat for svindel, bør du anmelde sagen til politiet. Gem altid beskeder, profiler, betalingsoplysninger, annoncer og skærmbilleder. Dokumentationen kan blive vigtig senere.

Du kan anmelde økonomisk svindel og digital kriminalitet hos politiet her: Anmeld økonomisk svindel på nettet og digital kriminalitet .

En politianmeldelse er vigtig, men den er ikke det samme som, at du automatisk får pengene tilbage. Derfor er dokumentation og forebyggelse afgørende.