Facebook-svindel
Falske annoncer på Facebook
Falske annoncer på Facebook er blevet en af de mest udbredte former for svindel på sociale medier. Hver dag møder millioner af brugere annoncer for produkter, investeringer, konkurrencer og tilbud, men ikke alle annoncører har ærlige hensigter. Svindlere bruger Facebooks annoncesystem til at nå ud til mange mennesker på kort tid og forsøger at lokke brugerne til at afgive penge, personlige oplysninger eller login-oplysninger.
Mange tror fejlagtigt, at en annonce automatisk er troværdig, fordi den vises på Facebook. Men Facebook er ikke nogen garanti for, at en annonce er ægte. Selvom platformen arbejder på at fjerne svindel, lykkes det løbende svindlere at købe annoncer, som når ud til tusindvis af brugere, før de bliver opdaget.
Derfor er det vigtigt at vide, hvordan falske annoncer fungerer, hvilke typer svindel der er mest almindelige, og hvilke advarselstegn du skal være opmærksom på.
Falske webshops med billige varer
En stor del af de svindelannoncer, der vises på Facebook, handler om falske webshops. Annoncerne lokker ofte med varer til priser, som virker usædvanligt lave. Det kan være havemøbler, værktøj, elektronik, tøj eller andre populære produkter, der pludselig sælges med 70 eller 80 procents rabat.
Svindlerne ved, at mange brugere reagerer hurtigt, når de ser et godt tilbud. Derfor forsøger annoncerne ofte at skabe en følelse af, at tilbuddet snart udløber, eller at der kun er få varer tilbage. På den måde presses brugeren til at handle, før vedkommende når at undersøge webshoppen nærmere.
Nogle gange modtager kunden aldrig en vare. Andre gange kommer der et produkt, som er langt dårligere end det, der blev vist i annoncen. Der findes også eksempler på, at betalingskort efterfølgende er blevet misbrugt, fordi oplysningerne er afgivet til en falsk butik.
Selvom annoncen vises på Facebook, er det ikke nogen garanti for, at webshoppen er troværdig. Facebook kontrollerer ikke alle virksomheder på samme måde som en forbruger ville gøre, og derfor kan svindlere i perioder købe annoncer på platformen. Hvis du vil lære mere om denne type svindel, kan du læse vores guide om Facebook Marketplace-svindel.
Investeringssvindel med kendte personer
Investeringssvindel er en anden type annonce, som ofte dukker op på Facebook. Her forsøger svindlerne at skabe troværdighed ved at bruge billeder af kendte personer. Det kan være politikere, tv-værter, erhvervsfolk eller andre personer, som mange danskere har tillid til.
Annoncerne giver indtryk af, at den kendte person har fundet en ny investeringsmulighed, som har gjort mennesker rige på kort tid. I virkeligheden har personen som regel aldrig hørt om investeringen og har ikke givet tilladelse til at blive brugt i annoncen.
Når brugeren klikker på annoncen, bliver vedkommende ofte sendt videre til en hjemmeside, der ligner en nyhedsartikel. Artiklen beskriver, hvordan investeringen angiveligt har skabt store gevinster for almindelige danskere. Historien er imidlertid opdigtet og fungerer kun som lokkemad.
Formålet er typisk at få brugeren til at oprette sig med navn, telefonnummer og e-mailadresse. Kort tid efter bliver mange kontaktet af personer, der udgiver sig for at være investeringsrådgivere. Samtalerne kan være meget overbevisende, og nogle ender med at overføre store beløb til svindlerne.
Denne type annoncer hænger ofte tæt sammen med brugen af falske nyheder og manipulerede artikler, som er designet til at få investeringen til at fremstå troværdig.
Falske konkurrencer og gavekort
Mange svindlere bruger Facebook-annoncer til at sprede falske konkurrencer. Annoncen kan eksempelvis påstå, at et kendt supermarked uddeler gavekort, eller at en populær butik fejrer et jubilæum med store præmier.
Formålet er sjældent at uddele gevinster. I stedet forsøger svindlerne at få brugeren til at afgive personlige oplysninger eller klikke videre til en hjemmeside, som de kontrollerer. Nogle gange bliver man bedt om at betale et mindre beløb for fragt eller administration, selvom præmien angiveligt er gratis.
Svindlen virker, fordi mange virksomheder rent faktisk afholder konkurrencer på sociale medier. Derfor kan det være svært at se forskel på en ægte konkurrence og en falsk kopi. Hvis du er i tvivl, bør du altid besøge virksomhedens officielle Facebook-side og kontrollere, om konkurrencen også findes der.
Du kan læse mere om denne type svindel i vores guide om falske konkurrencer på Facebook.
Phishing efter login- eller kortoplysninger
Nogle Facebook-annoncer har ikke til formål at sælge noget. Målet er i stedet at få adgang til dine oplysninger. Dette kaldes ofte phishing.
Annoncen kan for eksempel udgive sig for at komme fra en bank, en offentlig myndighed eller en kendt virksomhed. Når du klikker på annoncen, bliver du sendt til en hjemmeside, der ligner den rigtige. Forskellen er, at siden er oprettet af svindlere.
Her bliver du måske bedt om at logge ind med Facebook, indtaste oplysninger fra MitID eller oplyse dine betalingskortoplysninger. Hvis du gør det, kan oplysningerne havne direkte hos svindlerne.
Denne type annoncer kan være særligt farlige, fordi de ofte ser meget professionelle ud. Billeder, logoer og tekster kan være kopieret fra legitime virksomheder, og derfor opdager mange først svindlen, når skaden er sket.
Deepfake-videoer og falske nyhedsartikler
Kunstig intelligens har gjort det lettere for svindlere at skabe overbevisende annoncer. I dag ses der stadig flere eksempler på deepfake-videoer, hvor kendte personer tilsyneladende udtaler sig om investeringer, kryptovaluta eller andre økonomiske muligheder.
Videoerne kan ved første øjekast virke ægte. Stemmen lyder rigtig, ansigtet bevæger sig naturligt, og budskabet virker troværdigt. Men i virkeligheden er videoen skabt ved hjælp af kunstig intelligens.
Mange af disse annoncer leder videre til falske nyhedsartikler. Her kopierer svindlerne designet fra kendte medier for at få historien til at fremstå troværdig. Artiklen kan ligne noget fra en landsdækkende avis eller et nyhedsmedie, selvom den slet ikke har nogen forbindelse til den pågældende redaktion.
Kombinationen af deepfake-videoer og falske nyheder gør svindlen ekstra effektiv, fordi brugeren oplever flere lag af troværdighed. Først ser man en kendt person i annoncen, og bagefter mødes man af noget, der ligner en rigtig nyhedsartikel.
Du kan læse mere om denne metode i vores guide om falske nyheder på Facebook.
Facebook er ikke en garanti for, at en annonce er troværdig
Mange brugere tror fejlagtigt, at en annonce er sikker, blot fordi den vises på Facebook. Sådan forholder det sig desværre ikke.
Facebook forsøger at bekæmpe svindel, men platformen håndterer enorme mængder annoncer hver eneste dag. Derfor kan svindelannoncer slippe igennem, selvom de senere bliver fjernet.
Når du ser en annonce på Facebook, bør du derfor vurdere den på samme måde som enhver anden annonce på internettet. Du bør undersøge virksomheden, kontrollere hjemmesiden og være skeptisk over for tilbud eller løfter, der virker for gode til at være sande.
Sådan anmelder du en falsk annonce
Hvis du støder på en annonce, som du mener er svindel, kan du hjælpe andre ved at anmelde den til Facebook.
Ved annoncen finder du normalt en menu med tre prikker. Her kan du vælge at rapportere annoncen og forklare, hvorfor du mener, at den er vildledende eller svigagtig. Facebook gennemgår anmeldelserne og kan vælge at fjerne annoncen eller annoncørens konto.
Det er også en god idé at advare familie og venner, hvis du ser en annonce, der virker mistænkelig. Mange svindlere er afhængige af, at annoncen får lov til at cirkulere længe nok til at ramme mange mennesker.
SvindelStopper anbefaler
Vær altid kritisk, når du ser annoncer på Facebook. Undersøg virksomheden bag annoncen, før du klikker videre eller afgiver oplysninger. Vær særligt opmærksom på annoncer, der lover usædvanligt store rabatter, hurtige gevinster eller sikre investeringsafkast.
Husk, at svindlere ofte misbruger kendte personer, virksomheder og nyhedsmedier for at virke troværdige. Hvis noget virker for godt til at være sandt, er det ofte værd at stoppe op og undersøge sagen nærmere, før du handler.