Facebook-svindel

Falske nyheder på Facebook

Falske nyheder på Facebook er opslag, artikler, billeder eller videoer, som er lavet for at få dig til at tro på noget, der ikke er sandt. Nogle falske nyheder er lavet som en joke eller for at skabe debat, men mange bliver brugt til at tjene penge eller gennemføre svindel.

På Facebook spredes falske nyheder ofte hurtigt, fordi brugere deler historierne videre til venner og familie. Når en historie deles mange gange, kan den virke troværdig, selvom den aldrig har været omtalt af rigtige medier eller bygger på falske oplysninger.

Svindlere ved, at mennesker ofte reagerer følelsesmæssigt på historier om kendte personer, penge, skandaler eller sensationelle afsløringer. Derfor er falske nyheder ofte designet til at skabe overraskelse, vrede, frygt eller begejstring.

Hvad er falske nyheder på Facebook?

Falske nyheder kan have mange former. Nogle forsøger at påvirke holdninger eller skabe debat, mens andre er direkte designet til at gennemføre svindel. På Facebook ser man ofte historier, der udgiver sig for at være journalistik, men som i virkeligheden er skrevet af svindlere.

Historierne kan være udformet som interviews, breaking news eller eksklusive afsløringer. Formålet er at få dig til at tro, at oplysningerne kommer fra en troværdig kilde. Når først tilliden er etableret, forsøger svindlerne at få dig til at klikke videre, afgive oplysninger eller investere penge.

Falske nyheder bliver ofte delt videre af almindelige brugere, som ikke er klar over, at historien er falsk. Derfor kan de sprede sig meget hurtigt og nå ud til tusindvis af mennesker på kort tid.

Falske nyheder bruges ofte til investeringssvindel

I Danmark ses falske nyheder særligt i forbindelse med investeringssvindel. Svindlerne opretter artikler, der ligner rigtige nyhedsartikler fra kendte medier. Historien handler ofte om en kendt dansker, som angiveligt har afsløret en hemmelig investeringsmulighed eller tjent store summer på en ny platform.

Det kan være en tv-vært, en erhvervsmand, en politiker eller en anden kendt person, som mange danskere har tillid til. Historien er ofte fyldt med drama. Den kendte person påstås måske at have afsløret en hemmelighed i et tv-program, været i konflikt med banken eller fundet en investeringsmetode, som gør almindelige mennesker rige.

Formålet er ikke at informere. Målet er at få læseren til at klikke videre til en investeringsside, hvor svindlerne forsøger at indsamle navn, telefonnummer og e-mailadresse. Herefter bliver mange kontaktet af personer, som udgiver sig for at være investeringsrådgivere.

Denne type svindel er blevet så udbredt, at danske medier flere gange har beskrevet problemet. Ekstra Bladet har blandt andet omtalt, hvordan Facebook løbende oversvømmes af falske annoncer og historier, hvor kendte danskere misbruges i investeringssvindel.

Når falske nyheder ligner rigtige medier

En af grundene til, at falske nyheder virker, er, at de ofte ser professionelle ud. Svindlerne kopierer design, farver, skrifttyper og logoer fra kendte medier. Ved første øjekast kan det ligne en artikel fra en avis eller en nyhedsside, som du allerede kender.

Mange brugere lægger ikke mærke til, at internetadressen er forkert, eller at artiklen ligger på en hjemmeside, som ikke har noget med det rigtige medie at gøre. Derfor er det vigtigt altid at kontrollere, hvilken hjemmeside du faktisk befinder dig på.

Hvis en historie virker sensationel eller utrolig, bør du undersøge, om den også findes hos andre troværdige medier. Hvis kun én ukendt hjemmeside omtaler historien, er det et tydeligt advarselstegn.

Deepfake-videoer gør problemet større

Kunstig intelligens har gjort det lettere at producere falske nyheder. I dag bruges såkaldte deepfake-videoer i stigende grad til at understøtte svindelhistorier. Her manipuleres video og lyd, så det ser ud som om en kendt person siger noget, vedkommende aldrig har sagt.

Videoerne kan virke meget overbevisende. Ansigtsudtryk, stemme og bevægelser kan ligne den rigtige person, og derfor kan mange have svært ved at gennemskue manipulationen.

Når en falsk video kombineres med en falsk nyhedsartikel og en Facebook-annonce, skabes flere lag af troværdighed. Det er netop derfor, denne type svindel kan være så effektiv.

Mange af de samme metoder bruges også i falske annoncer på Facebook, hvor svindlerne kombinerer annoncer, falske artikler og kendte personer for at lokke brugerne videre til svindelsider.

Sådan spotter du falske nyheder

Der findes ikke én metode, som afslører alle falske nyheder. Men der er flere ting, du bør være opmærksom på. Hvis historien virker ekstrem, sensationel eller følelsesladet, bør du være ekstra kritisk. Svindlere forsøger ofte at få dig til at reagere hurtigt, før du når at tænke dig om.

Det er også en god idé at undersøge afsenderen. Er det et medie, du kender? Findes der kontaktoplysninger? Har hjemmesiden en redaktion? Kan du finde historien omtalt andre steder? Hvis svaret er nej, bør du være skeptisk.

Kig også på sproget. Mange falske nyheder indeholder mærkelige formuleringer, oversættelsesfejl eller usædvanligt mange stavefejl. Det er ikke altid tilfældet, men det kan være et tegn på, at historien ikke kommer fra en professionel redaktion.

Hvorfor deles falske nyheder så meget?

Falske nyheder spredes ofte, fordi de spiller på følelser. En almindelig nyhed om økonomi eller politik bliver sjældent delt lige så hurtigt som en historie om en kendt person, der angiveligt er blevet millionær på få dage eller har afsløret en hemmelig investeringsmulighed.

Når venner og familiemedlemmer deler historien, kan den virke mere troværdig. Mange tænker ikke over, at den person, der delte opslaget, måske heller ikke har undersøgt historien nærmere.

Derfor er det vigtigt ikke automatisk at stole på en historie, blot fordi den deles af nogen, du kender.

Hvad skal du gøre, hvis du har klikket?

Hvis du blot har læst en falsk artikel, er der normalt ingen skade sket. Problemet opstår først, hvis du afgiver oplysninger eller overfører penge.

Har du indtastet navn, telefonnummer eller e-mailadresse, bør du være opmærksom på efterfølgende kontaktforsøg. Svindlerne kan bruge oplysningerne til nye svindelforsøg via telefon, SMS eller e-mail.

Har du oplyst betalingskort eller overført penge, bør du kontakte din bank hurtigst muligt. Banken kan hjælpe med at spærre kortet og vurdere, hvilke muligheder du har.

Hvis du har oplyst login-oplysninger til Facebook, bør du straks ændre adgangskoden og aktivere totrinsgodkendelse. Hvis din konto er blevet kompromitteret, kan du også læse vores guide om at gendanne en Facebook-konto.

SvindelStopper anbefaler

Vær altid kritisk over for historier, der virker sensationelle eller lover hurtige gevinster. Undersøg afsenderen, kontrollér internetadressen og se, om historien også findes hos andre troværdige medier.

Husk, at kendte personer ofte misbruges i investeringssvindel, og at falske nyheder i dag ofte kombineres med både Facebook-annoncer og kunstigt genererede videoer. Hvis noget virker for godt til at være sandt, er det ofte værd at stoppe op og undersøge sagen nærmere, før du klikker videre eller afgiver oplysninger.